De bedste oppustelige SUP-boards
21. Jan 2024
De bedste SUP Boards i 2024 - Sådan finder du en ny SUP board. Hvilket oppusteligt SUP board passer bedst til dig? Der er flere overvejelser, du bør tage stilling til. Derfor har vi sammensat dette blogindlæg for at hjælpe dig med at finde det bedste oppustelige SUP board, der passer til dine behov og ønsker.
Vores bud på de bedste oppustelige SUP boards i 2024
Hvis du er på udkig efter den perfekte måde at komme ud på vandet og opleve naturen på en ny måde, så er stand up paddleboarding (SUP) det oplagte valg for dig.
Hvilket oppusteligt SUP board passer bedst til dig? – Der er flere overvejelser, du bør tage stilling til. Derfor har vi sammensat dette blogindlæg for at hjælpe dig med at finde det bedste oppustelige SUP board, der passer til dine behov og ønsker.
Vi vil tage dig i hånden gennem de bedste oppustelige SUP boards på markedet, give dig tips og tricks til valg af udstyr, og dele vores egne erfaringer. Uanset om du kender lidt til SUP, eller helt ny i denne verden, vil dette blogindlæg hjælpe dig med at forstå, hvad du har brug for at vide, for at vælge det bedste oppustelige SUP board.
Nedenfor her vil du finde vores anbefalinger på prisvenlige SUP-boards, SUP-boards i top kvalitet til sjov og leg og SUP-boards til den øvede.
De prisvenlige SUP-boards:
Fire bud på boards af god kvalitet til sjov og leg:
To bud på boards til den øvede:
Hvorfor oppustelige SUP-boards?
De oppustelige SUP-boards har to primære fordele.
- Håndtering: Et oppusteligt SUP-board er meget nemmere at have med at gøre, end et fast board. Dette skyldes at boardet kan foldes sammen så det kan være en sportstaske, eller i den rygsæk som de fleste oppustelige boards leveres i. Boardet er samtidig relativt let og derfor nemt at tage med på stranden eller ferien.
- Pris: Oppustelige SUP-boards er væsentligt billigere end et traditionelt hardboards. Hvor de oppustlige boards har et prispunkt fra ca. 1500 - 8000 kroner, starter hardboards omkring 8000 kroner og opefter. For dig der skal bruge boardet til familiehygge, eller vil forsøge sig med sporten er de oppustelige boards ideele. Hvis du allerede er øvet, findes der også bedre oppustlige boards som kan give mere udfordring og mere fart.
Hvis du overvejer at købe et oppusteligt SUP board, er der nogle vigtige faktorer, du bør tage i betragtning:
- Størrelse: Det er vigtigt at vælge en størrelse, der passer til din vægt, færdigheder og det formål, du ønsker at bruge SUP boardet til. Der to aspekter du skal være opmærksom på.
- Længden på boardet: Længden på dit SUP-board er med til at give dig fart og retningsstabilitet. Jo længere dit board er, desto mere retningsstabil bliver det. Til sjov og motion anbefaler vi en længde på ca. 10-13 fod.
- Bredden på boardet bestemmer stabiliteten: Desto breder boardet bliver, desto mere stabilt bliver det også. Ulempen ved de brede boards er at de bliver langsommere og tungere at få igennem vandet. Til begynder anbefaler vi en brede på ca. 32 til 35 tommer, svarende til 83-90cm. Til den øvede og sporty SUP'er anbefales en brede mellem 30 og 32 tommer, imens alt under 30 tommer, egner sig bedre til race og langturssejlads. - Materialer og kvalitet: Sørg for at vælge et board af høj kvalitet, der er lavet af stærke og holdbare materialer, der kan modstå stød, slag og slid. Dette er med til at øge din sikkerhed på vandet og boardets levetid. Kvaliteten af ventiler, finner, padler og håndtag er også vigtige faktorer at overveje. På boards i god kvalitet er disse lavet i stærkere og stivere materialer, imens de billige pakker har tendens til at have kortere levetid, lufttab mm.
- Konstruktion: Den tekniske konstruktion af SUP-boards er vigtig at have for øje, da det har stor betydning for performance. Et oppusteligt SUP-board er bygge op af plastik og lim, men for at gøre det stift er oversiden og undersiden sat sammen med " dropstitch" inden i boardet. Mængden af dropstitch og metoden hvorpå de er sat fast er med til at stabilisere og stive boardet af. Et board i limet dropstitch vil være billiger, men tunger og blødere, end boards i vævet dropstitch.
En anden måde at forbedre konstruktionen er ved, at lægge flere lag plastik i top, bund og side-wales, eller ved at tilføje "strengers" i boardet længderetning. Disse strengers kan være lavet i plastik, glasfiber eller carbon. Både strengers og ekstra plastmetariale er med til at stive boardet af. Desto stiver boardet er, desto nemmere og sjovere er det for såvel begynder som øvet. - Pris: Oppustelige SUP boards kan variere meget i pris afhængigt af konstruktion, materiale og kvalitet. Det der som udgangspunkt afgør prisforskellen, er boardets stivhed. Desto mere du betaler desto bedre og stivere bliver dit board. Dette giver bedre kontrol, bedre kraftoverførsel fra padlen og dermed mere fart. Sørg for at vælge et board, der passer til dit budget, men husk at pris og kvalitet virkelig hænger sammen i SUP-verdenen.
- Højde, vægt og flere personer: Hvem skal bruge boardet? Hvis der er flere brugere af SUP-boardet, er det ideelt hvis i har ca. samme højde og vægt. Hvis ikke i har samme vægt, er det vigtigt at gå efter et board der passer den tungeste. Det er nemlig nemmere for den lette person at bruge et overdimensioneret board, end for den tunge at bruge et underdimensioneret.
Vil I benytte boardet to personer på en gang, så kan dette faktisk også lade sig gøre. I dette tilfælde anbefales det at tage et board med god brede og en høj bæreevne. Desto større boardet bliver, desto nemmere vil det være at holde balancen. - Tilbehør: Tjek, hvad der følger med boardet. Nogle oppustelige SUP-boards leveres med tilbehør såsom en pumpe, rygsæk, paddle og reparationssæt, mens andre ikke gør det. Det kan påvirke den samlede omkostning, og hvad du vil have brug for at købe ekstra.
HUSK ALTID AT MEDBRINGE EN CE GODKENDT SVØMME / REDNINGSVEST.
Forskellige stilarter og aktiviteter
- Surfing: SUP surfing er en spændende og udfordrende stilart, hvor man rider bølgerne på et SUP-board. Det kræver en god balance og en dygtighed til at manøvrere boardet i bølgerne, hvorfor det ikke er for begyndere. Hvis det er dette du ønsker et board til, anbefales det at købe et hardboard.
- Touring: SUP-touring er en mere afslappet stilart, hvor man tager på lange ture på boardet. Disse boards er ofte længere og mere smalle, hvilket giver en god hastighed og retningsstabilitet. Boards på omkring 12 fod og 30 tommer bred anbefales.
- Yoga: SUP yoga er en populær stilart, hvor man praktiserer yoga på et SUP board i roligt vand. Det kræver en god balance og styrke, men det er en sjov og anderledes måde at praktisere yoga på. Til dette anbefales et board med masser af brede.
- Fitness: SUP fitness er en forholdsvis ny stilart, hvor man bruger et SUP board til at træne forskellige muskelgrupper og øge sin kondition. Dette kan omfatte alt fra styrketræning til cardioøvelser og balanceøvelser. Alt efter hvordan du ønsker at udøve denne stilart, er forskellige boards ideelle. Dog vil du altid få glæde af et allround board.
- Race: SUP racing er en stilart, hvor man konkurrerer på et SUP board mod andre racere. Det kræver en god teknik, en god balance og en god hastighed, da man skal navigere hurtigt gennem vandet. Til dette anbefales hardboard i carbon, med en længde på +14 fod og under 30 tommer i bredden.
Uanset hvilken stilart du vælger, er det vigtigt at vælge det rigtige board og tilbehør, der passer til aktiviteterne på banden.
Hvilke pumper findes der?
Der findes flere forskellige pumpetyper, der kan bruges til at puste et SUP board op med. En af de mest almindelige er håndpumper, der oftes følger med i pakketilbud. Udover håndpumper findes der også:
- Elektriske pumper: Elektriske pumper bruger en indbygget motor til at oppuste boardet hurtigere og mere effektivt end håndpumper. Disse er ideelle, hvis du har bil da de som regel kræver en tilslutning til strøm.
- Batteridrevne pumper: Batteridrevne pumper fungerer på samme måde som elektriske pumper, men de bruger et genopladeligt batteri til at drive motoren. Disse er bærbare og praktiske til brug på steder, hvor der ikke er adgang til strøm – ideelt, hvis du tager til vandet, søen eller åen på cykel eller gåben. Denne type af pumper er dog relativt dyrere.
- Håndpumper: Håndpumper er en manuel type pumpe, der kræver, at du selv træder på en fodplade og pumper op og ned med håndtaget. Disse er ofte med i købet af et SUP board. Håndpumper fås i forskellige kvaliteter og kan være både envejs og tovejs. Vi anbefaler en tovejs pumpe i ordentlig kvalitet, da dette er med til at lindre din arbejdsbyrde.
Det er vigtigt at vælge den rette type pumpe, der passer til dit SUP-board og dit behov for brug. De fleste oppustelige SUP-boards leveres med en passende pumpe eller adapter, men det kan være en god idé at investere i en bedre pumpe. Denne opgradering kan både være til en bedre håndpumpe, eller en elektronisk.
Must-have udstyr til SUP'eren
Hvis du er nybegynder eller lettere øvet, og vil have den bedste oplevelse på din SUP, er der simpelthen noget tilbehør, som kan gøre din tur mere sikker, mere behagelig og mere praktisk. Vi har lavet denne over must-have tilbehør.
- Redningsvest/svømmevest: I Danmark er SUP-board kategoriseret som et fartøj, hvorfor det er et lovkrav at have én CE godkendt redningsvest, som passer dig med på vandet. Ud over det lovmæssige er en redningsvest, vigtig for din sikkerhed på vandet, uanset om du er begynder eller øvet. Det er vigtigt at vælge en redningsvest, der passer til din størrelse og vægt, og som er behagelig at have på. Vesten kan både være oppustelig eller som en traditionelt svømme/redningsvest.
- SUP paddle: En god SUP paddle er essentiel til enhver SUP tur. Det er vigtigt at vælge en paddle, der passer til din højde. De fleste paddles har dog en teleskopfunktion, hvor den kan indstilles efter din højde. En god paddle er stiv og let. Dette giver bedre kraftoverførsel, imens du skal bruge færre kræfter på at padle.
- Leash: En SUP leash er en sikkerhedsline, der forhindrer dit board i at flyde væk fra dig i tilfælde af at du falder i vandet.
- Finne: Finnen er vigtigt for den sejlads. Uden finne er der intet til at retningsstabilisere boardet og du vil have svært ved at styrer.
Nice-To-Have udstyr til SUP'eren
Ude over de ovenståen ting som er "must-haves" er der også nogen ting som er ret nice to have.
- Board taske: En board taske er en praktisk måde at transportere dit SUP board på. Det beskytter boardet mod skader under transport og opbevaring og gør det lettere at bære rundt på.
- Vandtæt taske: En vandtæt taske er en god måde at opbevare dine personlige ejendele på, såsom mobiltelefon, nøgler og bånd til solbriller. Dette er især vigtigt, hvis du planlægger at tage længere turer, eller det kan også være en god ide, med at vandtæt mobiltelefoncover, så du kan foretage nødopkald, hvis uheldet skulle opstå.
- Solbriller: Solbriller beskytter dine øjne mod UV-stråler og reflekteret lys fra vandet. Det er vigtigt at vælge solbriller med polariserede linser for at reducere refleksionen fra vandet.
- Solcreme eller rashguard: Solcreme er vigtig for at beskytte din hud mod skadelige UV-stråler. Det er vigtigt at vælge en solcreme med en høj SPF-værdi og at anvende det regelmæssigt i løbet af dagen. Alternativ til solcreme kan en rashguard / UV t-shirt bruges. Denne har et solfilter indbygget i trøjen så du ikke behøver tage solcreme på.
Hvilken størrelse board skal jeg have?
Når du skal finde det rigtige SUP board, er det vigtigt at du finder et der er har en bæreevne der passer din vægt. De fleste boards har to vægtmål. Det ene er en anbefalet rider vægt og den anden er boardet bæreevne. Du skal finde et board, hvor den optimale rider-vægt er højere end din egen vægt. Jo mere bæreevne boardet har, desto mere stabilt bliver det.
Når du vælger board, er der 3 nøglefaktorer, som bestemmer boardets bæreevne:
- Boardets konstruktion: Desto stiver boardet er konstrueret desto mere bæreevne har det
- Boardets bredde: Jo bredere boardet er, desto mere kan det bære og giver bedre balance
- Boardets længde: Længden på boardet kan også give mere bæreevne. Det nytter dog ikke at tage et 14 fod langt board, da dette vil være smalt og dermed ustabilt
Når du vælger board, skal du altså finde den gyldne middelvej mellem de tre ovenstående faktorer.
Er en våddragt og neoprensko en nødvendighed?
Nej, våddragten er ikke en nødvendighed, men i Danmark kan det give dig væsentligt flere dage på vandet. Det afhænger naturligvis af flere faktorer, herunder vand og luft-temperatur, vindforhold, din planlagte aktivitet, og hvor længe du vil være i vandet.
Hvis vandet er koldt, eller du planlægger at være i vandet i længere tid, kan det være en god idé at bære en våddragt. En våddragt hjælper med at holde din krop varm ved at isolere dig fra det kolde vand. Derudover kan våddragten beskytte din hud mod solen.
Neoprensko kan også være en god idé at bære, især hvis du vil undgå at skære eller beskadige dine fødder på skarpe genstande på bunden af vandet, og for at holde dine fødder varme.
Hvis vandet er varmt, og du ikke planlægger at være i vandet i lang tid, kan det være, at du ikke har brug for en våddragt og neoprensko.
5 simple nybegynder råd til dig der vil i gang med SUP
Her er fem simple råd til nybegyndere, der vil i gang med stand up paddleboarding (SUP):
- Tag en lektion: Hvis du er helt ny til SUP, kan det være en god idé at tage en lektion med en erfaren instruktør. En instruktør kan vise dig, hvordan du padler korrekt, hvordan du styrer dit board og give dig nogle nyttige tips og tricks til at komme i gang. Det kan også være en god måde at lære om sikkerhed og lokale forhold på.
- Vær opmærksom på vand og vind: Når du begynder at SUP, bør du starte i roligt vand med minimal strøm eller bølger. Det vil gøre det lettere for dig at få balance og blive fortrolig med at stå på dit board. Pas på med at gå ud i for meget vind, især hvis det er fralandsvind. Et oppusteligt SUP board fungere lidt som en luftmadras, så hvis det blæser meget fra land, så kan du risiko at have svært ved at komme ind igen.
- Brug altid en leash og svømmevest/redningsvest: En leash og en svømmevest/redningsvest er det vigtigste sikkerhedsudstyr, når du er på SUP boardet. Leashen holder dig fastgjort til boardet, hvis du falder i vandet, og forhindrer, at dit board bliver fanget af vind eller strøm og flyver væk fra dig. Svømmevesten/redningsvesten vil hjælpe dig med at holde dig oppe, når du falder af.
- Padl med hovedet op: Når du padler, bør du holde hovedet op og se fremad. Det vil hjælpe dig med at opretholde balancen og undgå at falde i vandet.
- Vær opmærksom på andre: Når du er på vandet, bør du være opmærksom på andre mennesker og både omkring dig. Hold øje med andre SUP’ere, kajakker, både, svømmere, og undgå at komme for tæt på dem. Vær også opmærksom på lokale regler og bestemmelser for SUP i dit område.
Gumpel & Co er klar til at hjælpe dig
Vi håber, at dette blogindlæg har været nyttigt for dig i din søgen efter det perfekte oppustelige SUP board. Hos Gumpel & Co er vi passionerede omkring stand up paddleboarding og ønsker at dele vores viden og erfaringer med dig.
Husk, at SUP er en aktivitet, der kan nydes af alle uanset alder og færdigheder. Med det rigtige oppustelige SUP board kan du udforske skjulte strande, søer, floder, og opdage naturen fra en helt ny vinkel.
Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi står altid klar til at hjælpe og dele vores passion for SUP med dig.
Så kom ud på vandet, tag dine venner og familie med dig, og skab nogle uforglemmelige minder på dit nye oppustelige SUP board. Vi ses på vandet!