Den ultimative guide til skihandsker
27. Jan 2024
Nye skihandsker i 2024? Skihandsker er en vigtig del af dit udstyr, da de beskytter dine hænder mod skader, vind og vejr. I denne guide vil vi gennemgå de vigtigste overvejelser, du bør have i tankerne, når du skal vælge skihandsker.
Velkommen til vores ultimative guide til at vælge de perfekte skihandsker til din næste skiferie! Skihandsker er en vigtig del af dit udstyr, da de beskytter dine hænder mod skader, vind og vejr. I denne guide vil vi gennemgå de vigtigste overvejelser, du bør have i tankerne, når du skal vælge skihandsker. Vi vil også se på forskellene mellem luffer, 3-fingerhandsker og 5-fingrehandsker og give dig tips til, hvordan du kan finde det bedste par til dine behov.
Uanset om du er en erfaren skiløber eller nybegynder, vil denne guide hjælpe dig med at vælge de perfekte skihandsker til din næste skitur.
Hvilke skihandsker findes der og hvad skal jeg vælge?
Valg af skihandsker afhænger af dine præferencer og vejret. Det er derfor vigtigt, at du vælger handsker ud fra pasform og dine krav til funktionaliteten.
Der findes 3 forskellige typer af skihandsker: luffer, 3-fingrehandske og 5-fingrehandske.
Luffer
Luffer er den varmeste af de tre typer. Dette skyldes at tommelfingeren sidder for sig selv, imens de fire øvrige fingre er samlet i samme "rum". Dette giver den bedste varme, da de fire fingre kan varme hinanden. Ulempen ved luffen, er at du vil opleve en manglende førlighed, da fire fingre sidder sammen. Vi anbefaler luffen til dig som nægter at fryse.
Vores anbefalinger af luffer til skiferien:
3-fingrehandske
Vi anbefaler denne handske til dig som har problemer med at holde varmen, men samtidig vil have en vis bevægelsesfrihed.
Vores anbefalinger af 3-fingrehandsker:
5-fingrehandske
5-fingrehandsken er den traditionelle og bedst solgte handske. Handsken er blandt kundernes favoritter, da den giver stor bevægelsesfrihed. Ulempen ved denne handske er at fingrene sidder i hvert deres rum, hvorfor den kan være sværere at holde varmen i. Vi anbefaler denne handske til dig som ønsker maksimal bevægelsesfrihed og som regel ikke har problemer med at holde varmen.
Vores anbefalinger af 5-fingrehandsker:
Handsker med indbygget varme, inderhandsker og handske overtræk
Ud over de ovenstående tre klassiske handsketyper, findes der også handsker med indbygget varme, inderhandsker og handske overtræk.
- Handsker med indbygget varme, er designet til dig som har prøvet alt, men stadig fryser. Handsker med indbygget varme fungerer forskelligt fra model til model. Det fleste modeller kører på genopladelige batterier, som holder en dags tid og derefter skal lades op ved brug af en stikkontakt.
- Inderhandsker er designet, så du kan have dem inden under dine almindelige skihandsker. For at en inderhandske skal give den optimale effekt, skal den være lavet af merinould. Årsagen til at merinould er det foretrukne materiale, skyldes dets evne til at regulere varmen, ligegyldigt om handsken er våd eller tør. En sådan handske vil, som tommelfingerregel, give dig 20% mere varme.
- Handskeovertræk er et supplement til den almindelige skihandske. Et handskeovertræk er en 100% vind og vandtæt skal, formet som en luffe. Denne kan bruges på samtlige handsketyper og trækkes ud over den almindelige handske. Ideen med overtrækshandsken, er at den skal stoppe alt vind og vand, for dermed at give yderligere beskyttelse og varme.
Vores tre anbefalinger:
Hvad bør jeg overveje, når jeg skal vælge nye skihandsker?
Når du skal vælge de rette skihandsker, er der nogle vigtige faktorer, du bør overveje. Du vil selvfølgelig have handsker, der holder dine hænder varme i selv de koldeste vejr, men samtidig skal de også være vandtætte og åndbare. Den rigtige pasform er også afgørende for optimal bevægelsesfrihed, men samtidigt skal de være robuste nok til, at ski og støvler ikke skær dem i stykker.
Prisen på skihandsker varier. Selvom prisen er vigtig, skal du huske at finde en balance mellem pris og kvalitet for at sikre, at du får de bedste skihandsker til din næste tur på pisterne. En dyrere handske vil ofte være lavet i kvalitetsmaterialer, såsom læder af forskellige skindtyper, hvor billigere handsker er fremstillet i kunstige materielle.
Så inden du køber, bør du undersøge mulighederne, for dermed at finde den rigtige handske til dit behov. Nedenfor har vi sammensat nogen punkter, som er overvejelser, du bør gøre dig, for at finde den rigtige skihandske.
- Behagelig og varme: Handsker med god isolation er vigtige, da de holder dine hænder varme i koldt vejr
- Vandtæthed: Handskerne skal være vandtætte for at beskytte dine hænder mod sne og vand
- Åndbarhed: Handskerne skal også have god åndbarhed for at undgå at dine hænder sveder
- Pasform: Handskerne skal sidde godt på dine hænder og give god bevægelsesfrihed
- Holdbarhed: Handskerne skal være robuste og holdbare, så de kan holde til de belastninger, de udsættes for under skiløb. Handsker i læder kan plejes og holder derfor længere end kunstige materialer
- Pris: Det er vigtigt at finde en balance mellem pris og kvalitet, så du får et godt produkt til en fair pris
Skal jeg vælge luffer eller handsker til min skiferie?
Det afhænger af din personlige præference. Hvis du ønsker et godt greb på dine skistave og følelse af dine fingre, så bør du vælge handsker. Handsker giver dig bedre føling i fingrene, så du kan have god kontrol over dine skistave og grebet. Men hvis du ønsker ekstra varme til dine fingre og håndflader, så kan luffer være et bedre valg. Luffer dækker også mere af din hånd og har ofte bedre isolation end handsker.
Hvilke materialer bør mine skihandsker være lavet af?
Fordelene ved læder skihandsker inkluderer deres styrke, vindtæthed, vandtæthed, åndbarhed og mulighed for løbende pleje, som forlænger handsken levetid. Kombinationshandsker af læder og klassiske skihandsker er også tilgængelige, og de er mere slidstærke end almindelige skihandsker. Imidlertid kan prisen for læderhandsker være højere, og vedligeholdelse er nødvendig for at opretholde deres gode egenskaber. Til gengæld holder en skihandske i læder, væsentligt længere end handsker der er fremstillet i kunstige materialer.
Kunststof skihandsker kan variere i kvalitet og pris, hvor dyrere handsker normalt har bedre slidstyrke, isolering og åndbarhed. Åndbare membraner er ofte anvendt i dyrere handsker, for at transportere sved væk og forhindre kondensdannelse inden i handsken. Ulemperne ved kunststof-handsker inkluderer, at nogle billigere modeller kan være mindre åndbare og mindre slidstærke. Men fordelene ved kunststof-handsker er, at de har et lavere prispunkt.
Isolerende materiale og forring i handsken
Isoleringsmaterialer som dun, uld, Primaloft og Thinsulate er ofte anvendt i skihandsker for at holde hænderne varme. Dun og uld er fantastiske til tørt, koldt vejr, mens Primaloft er et godt valg til vådt vejr på grund af dets varmeegenskaber og åndbarhed, selv i fugtige forhold. Thinsulate er ultra-tyndt og giver fremragende isolering uden at fylde for meget, hvilket gør det ideelt til handsker og luffer, hvor fingerfærdighed er en prioritet. Det er vigtigt at huske, at dun mister sin varmeevne, hvis det bliver vådt, mens uld holder på varmen, selvom handsken bliver våd indeni.
Membraner, vandtæthed og åndbarhed
Ud over materiale og isolering, er den usynlige membran i yderskallens, også en vigtig del af handsken. Membranen har afgørende betydning for handskens egenskab til at holde vind og vand ude, samtidige med at dine hænder kan ånde og komme af med overskydende varme. Kvalitetsmembraner som du kan kigge efter når du vælger handsker, er de handsker som mærket med CZONE eller GoreTex. Disse membraner er gode til at holde vind og vand ude, imens de giver dig mulighed for at hånden kan ånde.
Gode skihandsker til børn
Når du køber skihandsker til dine børn, bør du gøre præcis de samme overvejelser, som du gør når du køber handsker til voksne. Principperne omkring materialer, forringer og membraner er det samme i børnehandsker som voksenhandsker. Den eneste forskel er pris i størrelse.